Dungeon Warfare

Analyse af Appwesome

Det, der først fangede mig ved Dungeon Warfare, er den omvendte tower defense-idé: Jeg står ikke på heltenes side, men bestemmer, hvordan deres vej gennem min dungeon skal blive så besværlig som muligt. Det giver strategien en anden smag end i spil, hvor man blot sætter forsvar op omkring en base. Her handler det om at læse ruten, vælge det rigtige sted til fælderne og acceptere, at en plan kan slå fejl, når fjenderne først bevæger sig.

Et betalt spil med en tydelig rolle

Spillet koster 24,00 kr., så det er et køb snarere end en gratis prøve, man kan hente uden at betale. Jeg synes, det er den vigtigste praktiske ting at vide, før man går i gang: Man skal allerede være interesseret i strategisk fældeplanlægning for at få glæde af købet. Det er ikke et let, afslappet spil, som jeg ville anbefale alene fordi man vil have noget visuelt sødt at åbne et par minutter.

Valsar står bag spillet, som udkom 23. august 2016. Den aktuelle version er 1.06b, og minimumskravet er Android 5.1. Det er klassificeret PEGI 12. På Android har det over 100.000 installationer, og den gennemsnitlige bedømmelse ligger på 4,6 ud af 5 fra omkring 2.000 bedømmelser; de tal peger på et spil med en etableret gruppe af spillere, men de fortæller selvfølgelig ikke i sig selv, om det passer til din smag.

Hvad du faktisk får for pengene

Værdien ligger især i, at spillet bygger sin strategi op omkring selve dungeonens indretning. I stedet for kun at spørge, hvilken enhed der gør mest skade, overvejer jeg, hvordan fjenderne kan ledes gennem et område, hvor fælderne arbejder sammen. Det gør hvert valg mere interessant: En enkelt fælde kan være nyttig, men den bliver langt mere tilfredsstillende, når placeringen understøtter den næste del af planen.

Det er også et godt valg, hvis du kan lide at prøve en idé, se hvor den svigter og justere den. Jeg ville ikke forvente, at den første løsning altid er den bedste. En bane kan kræve, at man tænker over flaskehalse og rækkefølge, frem for blot at bruge sine ressourcer på det mest oplagte forsvar. Den type problemløsning giver spillet genspilningsværdi for mig, fordi nederlag kan føles som nyttig feedback i stedet for en blindgyde.

Sammenlignet med den sædvanlige tower defense-formel er fokusset mere på at forme en farlig passage end på at beskytte en fast linje med tårne. Det er en reel forskel, ikke bare en ny indpakning, og den gør spillet særligt relevant for folk, der allerede kender genren og gerne vil have et andet perspektiv på den. Hvis du foretrækker en rolig, automatisk opbygning, hvor den rigtige placering hurtigt bliver tydelig, kan denne mere eksperimenterende tilgang føles krævende.

De kompromiser, jeg ville være opmærksom på

Et køb til en fast pris kan være rart, fordi beslutningen er enkel: Man betaler for spillet i stedet for at begynde med en gratis udgave og først senere finde ud af, hvor meget adgang der kræver betaling. Til gengæld skal du være sikker på, at denne type taktisk udfordring tiltaler dig. Jeg ville ikke købe det til en spiller, som mest ønsker en historie med tydelige karakterer, hurtig action eller en oplevelse, der kan forstås uden at tænke over banens opbygning.

Den ældre udgivelsesdato betyder også, at jeg ville se det som et etableret spil frem for noget, man vælger for at følge en ny udgivelsesbølge. Det er ikke i sig selv en ulempe; for et strategispil kan et gennemprøvet grundkoncept være netop det, man leder efter. Men hvis du går efter de nyeste visuelle tendenser eller et spil, der først og fremmest imponerer med moderne præsentation, vil pixelstilen næppe være hovedargumentet.

PEGI 12 er nyttig at have med i overvejelserne, især hvis man vælger spil til et barn eller deler en enhed i familien. Jeg ville stadig vurdere spillet ud fra barnets interesse for planlægning og dets tolerance for gentagne forsøg: Aldersmærkningen fortæller ikke, om barnet vil synes, strategien er sjov eller frustrerende.

Hvem får mest ud af det?

Jeg ville især anbefale det til en spiller, der kan lide at bygge en plan op omkring terræn og fælders placering, og som ikke har noget imod at ændre kurs efter et mislykket forsøg. Det fungerer bedst, når man har lyst til at koncentrere sig om én bane ad gangen og tænke over, hvorfor et forsvar holdt eller brød sammen. Det er mindre oplagt som baggrundsspil, hvor man forventer at kunne trykke sig gennem uden at følge med.

Et realistisk hverdagseksempel er en kort pause, hvor du har ro til at prøve en bane og se, om din rute fungerer. Hvis du bliver afbrudt midt i et forsøg, kan den taktiske sammenhæng være sværere at samle op end i et simpelt puslespil. Jeg ville derfor vælge det, når jeg har lidt uforstyrret tid, snarere end mens jeg samtidig skal holde øje med beskeder eller andre opgaver.

Det er også et fornuftigt valg for en erfaren tower defense-spiller, der er træt af altid at forsvare sig på den traditionelle måde. Omvendt bør en ny spiller, der helst vil have en blid introduktion til strategigenren, overveje, om fældeplanlægning og gentagne justeringer lyder motiverende. Her er det bedre at vælge et mere ligetil strategispil, hvis læringskurven i sig selv ikke er en del af fornøjelsen.

En dybdegående dykning i Dungeon Warfare

Først og fremmest, lad os tale om præmissen. I Dungeon Warfare tager du rollen som en dungeonmester, hvis primære mål er at beskytte din skat mod bølger af indtrængende helte. Disse eventyrere er fast besluttet på at stjæle dine rigdomme, og det er din opgave at sikre, at de aldrig når frem til deres mål.

Spillet er opdelt i forskellige niveauer, hver med deres egne unikke udfordringer og landskaber. Du får adgang til en række fælder og forsvarsmekanismer, som du kan placere strategisk for at afværge fjenderne. Fra klassiske pigfælder til mere avancerede mekanismer som teleport og portaler, der slynger fjender ud i intetheden, er der masser af muligheder for at slippe kreativiteten løs.

Gameplay og strategi

Det, der virkelig skiller Dungeon Warfare ud fra andre tower defense-spil, er dets dybde og strategi. Hver bane kræver nøje planlægning og overvejelse af, hvilke fælder der skal bruges, og hvor de skal placeres. Fjenderne er ikke bare dumme NPC'er; de reagerer på dine bevægelser og kan tilpasse sig din forsvarsstrategi.

Der er også et progressionssystem, hvor du kan opgradere dine fælder og låse op for nye evner. Dette tilføjer et ekstra lag af dybde til spillet, da du konstant skal vælge, hvordan du bedst bruger dine ressourcer for at forbedre dine chancer mod de stigende sværhedsgrader.

Grafik og lyd

Visuelt er spillet en fryd for øjet, især hvis du er fan af retrostil. Den pixelart-grafik giver en nostalgisk følelse, der minder om klassiske dungeons fra 16-bit æraen. Selvom det ikke er den mest avancerede grafik, passer stilen perfekt til spillets stemning og tema.

Lydsiden er også værd at nævne. Den dystre musik og de tilfredsstillende lydeffekter, når en fælde aktiveres, skaber en atmosfære af spænding og tilfredsstillelse, hver gang du holder en bølge af fjender tilbage.

Brugervenlighed og kontrol

Kontrollerne er intuitive og nemme at lære, hvilket er vigtigt for et spil, der kræver så meget taktik. På touchskærme fungerer det overraskende godt, og jeg havde ingen problemer med at navigere rundt i de forskellige menuer eller placere fælder præcist.

Spillet tilbyder også en række tilpasningsmuligheder, så du kan justere sværhedsgraden til din egen spillestil, hvilket gør det tilgængeligt for både nybegyndere og hardcore strategifans.

Sådan får du mere ud af dine forsøg

Mit mest nyttige råd er at behandle hver bane som et lille eksperiment frem for at forsøge at finde en perfekt opskrift med det samme. Når en fælde ikke giver det resultat, du håbede på, så se på, hvor fjenderne faktisk bevæger sig, og om problemet skyldes placeringen eller samspillet med resten af forsvaret. Den forskel gør det lettere at ændre én ting ad gangen og forstå, hvad der virker.

Jeg ville også undgå at sprede ressourcerne for tyndt alene for at få en fælde på hvert muligt sted. En gennemarbejdet del af ruten kan være mere effektiv end mange løsrevne forsvarspunkter, fordi det giver dig mulighed for at planlægge en sammenhængende sekvens. Det er et godt eksempel på spillets centrale kompromis: Bred dækning føles tryg, men en mere fokuseret plan kan give bedre kontrol over, hvordan fjenderne møder dine forsvar.

Hvis du støder på en sværere bane, er det derfor værd at overveje, om løsningen er en stærkere fælde, eller om du snarere skal ændre fjendernes vej gennem området. Det sidste er let at overse, når man instinktivt tænker på mere skade som svaret. At prøve en anden rute kan være mere lærerigt end blot at gentage den samme opstilling med små justeringer.

Hvornår det ikke er det rigtige valg

Der er en tydelig forskel på at synes, fælderne lyder sjove, og faktisk at nyde den langsomme del, hvor man planlægger, tester og retter til. Hvis du helst vil have en kamp, der er intens fra første sekund, eller en fortælling, der driver dig videre, ville jeg kigge efter et andet slags strategispil. Her er tilfredsstillelsen tæt knyttet til at opdage, hvorfor en bestemt opstilling virker, og den proces kræver tålmodighed.

Det samme gælder, hvis du ofte spiller på en lille skærm og bliver træt af at overskue mange detaljer på én gang. Touchkontrollerne føles ligetil, men det betyder ikke, at selve beslutningerne er enkle. Det er værd at skelne mellem nem betjening og lav sværhedsgrad: Det første gør det lettere at udføre en plan, men fjerner ikke behovet for at tænke den igennem.

Et køb, der afhænger af din spillestil

På Android har spillet fået en gennemsnitlig bedømmelse på 4,6 ud af 5 med omkring 2.000 bedømmelser og har over 100.000 installationer. Jeg ser det som et tegn på, at idéen har fundet et publikum, ikke som en garanti for, at alle vil være enige om tempoet eller udfordringen. Prisen på 24,00 kr. gør vurderingen konkret: Hvis du allerede ved, at du kan lide at analysere baner og forbedre en plan gennem forsøg, virker købet mere oplagt end for en spiller, der bare vil prøve en bred samling af gratis spil.

Det korte svar på, om du bør købe det, er derfor ja, hvis den omvendte tower defense-idé og den taktiske problemløsning er det, du leder efter. Jeg ville springe over, hvis du ønsker hurtig action, en stærk fortælling eller en gratis måde at afprøve spillet på. For den rette spiller er Dungeon Warfare et fokuseret strategispil, hvor tilfredsstillelsen kommer af at gøre dungeonens layout til en plan, ikke blot af at se fælderne blive udløst.